NYHED: Historieklub

Lørdag den 6. oktober kan du høre fantastiske fortællinger om trolde i vores butik på Foldegade i Vejle.

Vi starter nemlig en Historieklub op og vil gerne invitere dig og dine til at komme og høre børnebibliotekar og forfatter Jim Højberg fortælle spændende historier, der sætter gang i fantasien.

- Jeg har altid vægtet fortællingen rigtig højt, og jeg tror, det levende ord er vigtigt i en digital tid. Jeg håber, at jeg med arrangementet kan inspirere forældrene til at få lyst til at læse højt eller fortælle historier for deres børn, fortæller Jim.

Så tag dine børn, børnebørn eller vennernes børn i hånden og mød op på Foldegade 19 i Vejle kl 14, og få en oplevelse sammen med dem. Vi glæder os til at se jer!

PS: Det er gratis at være med - men vi holder butikken åben, hvis du skulle blive fristet af et af vores gode tilbud.

Se vores opslag på Facebook

Persondatapolitik

2018 | Mødrehjælpen - Vejle lokalforening - Hjemmeside af BechTech